{"id":522,"date":"2020-12-16T12:09:49","date_gmt":"2020-12-16T12:09:49","guid":{"rendered":"http:\/\/hackerspillet.dk\/?p=522"},"modified":"2020-12-17T09:59:50","modified_gmt":"2020-12-17T09:59:50","slug":"i-am-not-a-robot-captcha","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/2020\/12\/16\/i-am-not-a-robot-captcha\/","title":{"rendered":"I am not a robot (CAPTCHA)"},"content":{"rendered":"\n

Der er ofte brug for systemer til at teste, om en bruger er en computer eller et menneske. Den meste udbredte metode kaldes CAPTCHA. Det er en forkortelse for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart<\/em> eller Fuldautomatisk offentligt Turingtest der kan skelne mellem computere og mennesker<\/em>. Systemet bruges til at skelne for eksempel i forbindelse med brugeroprettelse, login og andre steder, hvor det er vigtigt at begr\u00e6nse mulighederne, for at en computer gentager handlinger som for eksempel oprettelse af mailadresser, der kan misbruges til spam.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan fungerer det?<\/h2>\n\n\n\n

De f\u00f8rste systemer bestod i h\u00f8j grad af forvr\u00e6ngede billeder, hvor man s\u00e5 skulle gennemskue, hvad der i virkeligheden stod. Computere kunne ikke p\u00e5 dette tidspunkt ikke genkende tegn og bogstaver, der var forvr\u00e6ngede, lige s\u00e5 godt som mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Forsvar og angreb<\/h2>\n\n\n\n

I takt med at systemer til at beskytte mod robotter er blevet bedre, er der ogs\u00e5 oprustet p\u00e5 m\u00e5den, man snyder en computer til at tro, at en robot er et menneske. Efterh\u00e5nden som computere er blevet bedre til at l\u00f8se denne type opgaver, er systemerne blevet udviklet til at bruge forskellige billeder, hvor man for eksempel skal genkende billeder med bestemte elementer. I dag fungerer systemerne i h\u00f8j grad ved at benytte en masse forskellige brugerinput, herunder reaktionstider eller browserens historik i forhold til, hvor man kommer fra.<\/p>\n\n\n\n

Historie<\/h2>\n\n\n\n

Behovet for at teste, om det er en \u00e6gte bruger eller et computerprogram, blev f\u00f8rst for alvor stort i forbindelse med de mange tjenester, der opstod med udbredelsen af World Wide Web (eller internettet, som vi kender det i dag). CAPTCHA blev udviklet af Carnegie Mellon University i \u00e5r 2000. Mange af de systemer, der validerer brugeren som menneske, har en sekund\u00e6r funktion. De f\u00e5r brugerne til at hj\u00e6lpe med vigtige data. For eksempel n\u00e5r man markerer, hvor p\u00e5 et billede der er biler, og disse data samtidig bruges til at tr\u00e6ne computere gennem maskinl\u00e6ring.<\/p>\n\n\n\n

Spillet<\/h2>\n\n\n\n

Med kortet kan beskytte sig mod et angreb, men da det koster 4 porte at spille, er det dyrt og b\u00f8r kun bruges mod voldsomme angreb. Kortet er et reaktionskort og kan spilles, n\u00e5r man uds\u00e6ttes for et angreb. N\u00e5r kortet spilles fejler angrebet. Den, der angriber, skal stadig betale prisen, men den angrebne slipper med at betale 4 porte uanset angrebets styrke. N\u00e5r kortet er spillet, og skaden givet, smides kortet i bunken med brugte kort.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er ofte brug for systemer til at teste, om en bruger er en computer eller et menneske. Den meste udbredte metode kaldes CAPTCHA. Det er en forkortelse for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart eller Fuldautomatisk offentligt Turingtest der kan skelne mellem computere og mennesker. Systemet bruges til at […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":523,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[25,31],"tags":[52,53],"class_list":["post-522","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faktaark","category-reaktionskort","tag-captcha","tag-verificering"],"blocksy_meta":{"styles_descriptor":{"styles":{"desktop":"","tablet":"","mobile":""},"google_fonts":[],"version":6}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/522","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=522"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/522\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":619,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/522\/revisions\/619"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/523"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=522"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=522"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}