{"id":457,"date":"2020-12-16T12:16:15","date_gmt":"2020-12-16T12:16:15","guid":{"rendered":"http:\/\/hackerspillet.dk\/?p=457"},"modified":"2020-12-17T09:47:06","modified_gmt":"2020-12-17T09:47:06","slug":"backup","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/2020\/12\/16\/backup\/","title":{"rendered":"Backup"},"content":{"rendered":"\n

En sikkerhedskopi – eller en backup – er en kopi af data som, hvis de originale data g\u00e5r tabt eller bliver \u00f8delagt, kan bruges til at genskabe disse.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan fungerer det<\/h2>\n\n\n\n

En backup eller en sikkerhedskopi er en kopi af de filer, man \u00f8nsker at beskytte. I simpleste form laver man simpelthen manuelt en kopi og gemmer denne p\u00e5 et andet lagringsmedier. Det kan v\u00e6re p\u00e5 et usb-medie, et netv\u00e6rksdrev eller en online tjeneste.<\/p>\n\n\n\n

Mere avancerede backupsystemer gemmer l\u00f8bende \u00e6ndringer i enten bestemte mapper eller foldere p\u00e5 computeren eller af hele computersystemet.<\/p>\n\n\n\n

Angreb og forsvar<\/h2>\n\n\n\n

Backup beskytter ikke bare mod angreb men ogs\u00e5 mod fejl og uheld. Man kan alts\u00e5 bruge sin backup, hvis computeren g\u00e5r i stykker, eller hvis man sletter eller redigerer dokumenter ved en fejl, s\u00e5 de ikke kan genskabes. I forhold til angreb p\u00e5 computersystemer kan en sikkerhedskopi genskabe hele systemet, men det kommer altid med en pris: Dels kan det v\u00e6re tidskr\u00e6vende at genskabe systemet ved hj\u00e6lp af en backup, dels vil man miste de data, der er blevet \u00e6ndret, siden backuppen blev lavet. Mange vira vil udnytte dette til at gemme sig i l\u00e6ngere tid, inden de giver sig til kende, hvilket betyder, at ogs\u00e5 backuppen kan v\u00e6re inficeret.<\/p>\n\n\n\n

Historie<\/h2>\n\n\n\n

Sikkerhedskopier kendes helt tilbage til 1950\u2019erne, hvor man brugte hulkort. Ligesom gennemslagspapir kunne man ogs\u00e5 lave flere kopier af hulkortene for at sikre sig mod \u00f8delagte eller beskadigede kort. Senere kom harddisken til, men denne var meget dyr, og det var derfor almindeligt fra 1960\u2019erne og helt op til i dag at anvende magnetb\u00e5nd til backup. Disse er meget langsomme at skrive og l\u00e6se data fra, men til geng\u00e6ld billige at bruge. I forbindelse med hjemmecomputernes udbredelse blev det almindeligt at tage backup ved at kopiere filer til eksterne lagringsmedier som disketter og senere CD-rom, DVD og usb-medier, men ogs\u00e5 eksterne harddiske er, i takt med at priserne for disse er faldet, blevet brugt til backup. I dag er de fleste backupsystemer cloudbaserede og tilg\u00e5s over internettet. Dette g\u00f8r det hurtigere at skalere i takt med, at man f\u00e5r brug for mere plads. Samtidigt sikrer det, at backuppen fysisk befinder sig et andet sted end der, hvor den originale data skabes og bruges.<\/p>\n\n\n\n

Spillet<\/h2>\n\n\n\n

Kortet er et reaktionskort og kan spilles, hvis du ikke har flere \u00e5bne porte. Du kan s\u00e5 spille dette kort og ofre yderligere tre kort fra h\u00e5nden for at \u00e5bne 10 porte. Har du ikke tre kort, du kan ofre, kan du ikke spille dette kort. De ofrede kort og dette kort smides i kortbunken efter at v\u00e6re blevet spillet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En sikkerhedskopi – eller en backup – er en kopi af data som, hvis de originale data g\u00e5r tabt eller bliver \u00f8delagt, kan bruges til at genskabe disse. Hvordan fungerer det En backup eller en sikkerhedskopi er en kopi af de filer, man \u00f8nsker at beskytte. I simpleste form laver man simpelthen manuelt en kopi […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":542,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[25,31],"tags":[26,28],"class_list":["post-457","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faktaark","category-reaktionskort","tag-backup","tag-sikkerhedskopi"],"blocksy_meta":{"styles_descriptor":{"styles":{"desktop":"","tablet":"","mobile":""},"google_fonts":[],"version":6}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/457","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=457"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/457\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":611,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/457\/revisions\/611"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/542"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=457"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=457"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hackerspillet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=457"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}