Spillet

Hackerspillet er et kortspil. Udover selve kortene skal man bruge en portoversigt. Man kan også bruge en 20-sidet terning, skrive på papir eller andre måder at holde øje med hvor mange porte hver spiller stadig har åben.

Spil online

Hackerspillet er også tilgængeligt online. Foreløbigt er det kun tilgængeligt som i en 2-spiller udgave. Her kan man med musen styre kort og portoversigt og spille mod hinanden – også selvom man ikke sidder sammen.

Onlineversionen styrer kun kort og øvrige brikker. Der er således ingen regler eller automatisk styring af portoversigter.


Hvordan får jeg spillet i fysisk form?

Hackerspillet er udgivet som et “rigtigt” kortspil og forventes at komme til udlån på mitCFU i løbet af vinteren 2021. Der er også trykt et oplag som distribueres og foræres til interesserede skoler. Følg med her for nærmere information.

Hent og skriv det selv ud

Du kan også downloade udskriftsklare filer og selv lave dine kort. Det anbefales at man udskriver på lidt tykkere papir. Man kan eventuelt erhverve plastiklommer til kort for at give spillet både en bedre holdbarhed og gøre det lettere at blande kortene. Portoversigten udskrives ligeledes og I kan så bruge små brikker til at angive om de er åbne eller lukkede. Du kan også hente en svg-fil til at lave dine egne portoversigter – hvis du har adgang til en laserskærer.