Hackerspillet
I hackerspillet skal man forsøge at bryde ind i modstanderens computer mens man hele tiden beskytter sin egen. Udfordringen er at man mister sin computers porte, både når man bliver angrebet og når man forsvarer sig, så man skal hele tiden være opmærksom på, at man har åbne porte nok.
Hackerspillet er ikke bare et kortspil
Hackerspillet kan også anvendes i undervisning om cybersikkerhed og teknologiforståelse i skolens ældste klasser. Udover at man ved at spille spillet og læse faktaarkene kan opbygge ny viden om cybersikkerhed og hacking, kan man også arbejde med at udvikle sine egne udvidelseskort. På den måde bliver eleverne en aktiv del af spiludviklingen.